Visitation


Opholdsstedet gennemgår det materiale, der beskriver barnet/den unge forud for anbringelsen. Hvis vi skønner at kunne hjælpe, etableres de nødvendige møder mellem de relevante parter.

Når den anbringende kommune og Boserup bliver enige om at indgå et samarbejde omkring den unge, inviteres den unge til at besøge opholdsstedet, møde de andre unge, de voksne osv. I denne procedure, er det vigtigt at den unge bliver hørt, og får følelsen af at ”det skal nok gå”.

  

Den anbringende kommune

Kommunen udfærdiger en handleplan ved anbringelsen, som opfølges af besøg. Efter 3 måneder laver opholds-stedet en udviklingsplan for den unge, i samarbejde med sagsbehandleren og/eller den pædagogiske konsulent der er tilknyttet den unge. Efterfølgende indkaldes til møde på Opholdsstedet Boserup hvert halve år - hvor vi, den unge, forældre og sagsbehandler deltager. Sagsbehandleren opfordres til at tage en del af mødet alene med den unge for at cleare i neutralt forum, at alt er som det skal være. 

Statusrapport


Personalet på opholdsstedet udarbejder, i samarbejde med ledelsen, statusrapporter der kortlægger og kommer med en vurdering af den unges ressourcer, svagheder og behov.

En statusrapport beskriver følgende:

  • Det almene aktuelle indtryk
  • Den følelsesmæssige tilstand og forholdet til sig selv
  • Den psykiske balance
  • Den fysiske tilstand, herunder fritidsaktiviteter mm.
  • Evt. misbrug og/eller kriminalitet
  • Den intellektuelle funktion
  • Forholdet til skole
  • Forhold til hygiejne
  • Forholdet til familie
  • Forholdet til andre unge på opholdsstedet
  • Forholdet til pædagogerne på stedet
  • Samarbejdet med forældre
  • Den fremtidige pædagogiske indsats

Statusrapporten er vigtig i forhold til det pædagogiske arbejde og skal til stadighed udvikles i forhold til den unges udvikling. I statusrapporten indgår en beskrivelse af den unges udvikling på alle områder. 

CMS med søgemaskineoptimering og ehandel