Værdigrundlag 


Rummelighed – Vi er forskellige, har forskellige holdninger, hudfarve, køn etc. Vi ønsker at skabe rum for og accept af denne kendsgerning og mangfoldighed. Vi ønsker at implementere det som en styrke for vort opholdssted -set i et større perspektiv. 

Et "hjem" lignende opholdssted - Vel vidende at Boserup aldrig kan komme til at ligne "det derhjemme" og at det ofte er en vandskelig proces for barnet/den unge at indstille sig på ikke at bo hjemme, tilstræber vi os at skabe et nyt, trygt hjem, der giver plads til den enkeltes særlige problemstilling og behov

Ros er ofte til større gavn for den unge end ris. Ved ros formår den unge at gøre mere af ”det gode”, mens ris kan virke determinerende og anspore til mere negativ adfærd. Vi ønsker et miljø hvor vi fokuserer på kompetencer og muligheder, frem for begrænsninger. 

Omsorgsfuldhed - Vi tror på at et omsorgsfuldt miljø skaber rum for udvikling.

Klar kontekst er nøglen til forudsigelighed, tryghed og kontinuitet i hverdagen. Derfor har vi faste rutiner, så den enkelte hver morgen ved, hvordan dagen skal forløbe. Der er traditioner for højtider, fødselsdage mm.

Fællesskab og deltagelse - i de daglige gøremål på opholdsstedet og i det at skabe et hjem sammen, er et afgørende fundament som de unge kan tage med videre i livet. De skal opleve og lære at skabe vaner og rutiner. Det gør vi ved at samtale om nødvendigheden af at deltage i dagligdagens gøremål og forpligtelser - som en forberedelse til voksenlivets krav og forpligtelser i forhold til arbejde, hjem og familie.

Netværk og åbenhed i dialogen med samarbejdspartnerne omkring den unge -herunder forældre, sociale myndigheder, skole etc. - er vigtigt for opholdsstedet. Vi ønsker at styrke samarbejdet, dialogen og netværket omkring den unge og vores egen indsats, ved at spille med åbne kort.

Forældrekontakten - er central i vort pædagogiske arbejde, hvor vi altid arbejder for at få et tættere samarbejde. Forældrenes accept og positive deltagelse omkring deres barn og vores pædagogiske indsats er befordrende for alle parter.


CMS med søgemaskineoptimering og ehandel