Personalegruppen
Vores personale består af leder, souschef, 2 pædagoger, 3 medhjælpere og 1 administrativ medarbejder.
Ud over gruppens faglige viden og praktiske erfaring fra opholdsstedsmiljøet, lægger vi vægt på forskellighed i personalet, samt livserfaring og menneskelige kvalifikationer.
Samarbejdet, kommunikationen og dynamikken i personalegruppen er af afgørende betydning for at arbejdet lykkes. Derfor udvikler og vedligeholder vi gruppens faglighed, gennem supervision og kurser.
Personalet og den enkelte medarbejder skal altid have et overblik i de enkelte sager, således at de kan medvirke til at omsætte den pædagogiske dagsorden i praksis. Statusrapporter udvikles i et samarbejde mellem medarbejderne og ledelsen på opholdsstedet.
Arbejdsmoduler:
Børnene/de unge ved altid hvem der er på arbejde. Skift sker altid når de unge er gået i skole. I weekender møder 2 medarbejdere ind fra fredag til søndag.
I ferier rejser vi med børnene.




