Aktiviteter
- Gennem fysisk udfoldelse, uanset af hvilken karakter, opnår de unge at få kontakt med deres fysiske og mentale styrker og ressourcer. Vi ser det at lave aktiviteter, uanset om det er af sportslig karakter eller blot at sidde om et bål og lave snobrød, som en mentalhygiejnisk proces. Det handler om at bryde rutinen, slippe sin playstation og gå i gang med noget andet.
- I aktiviteterne får de unge mulighed for at afprøve egne grænser og undersøge hvor de er. ”Hvordan kan jeg bruge mine kammerater til at klare denne opgave?” Sammenholdet og samarbejdet mellem de unge styrkes.
- Andre måder at give de unge input på er ved at tage til arrangementer, koncerter, fodboldkampe, eksperimentarium osv.
- Når vi tager på tur, oplever vi at de unge i højere grad fremstår som en gruppe. Fællesskabet bliver mere synligt og i højere grad noget at tage og føle på. De sociale bånd og samhørigheden bliver synlig. Man kan ikke bare gemme sig på sit værelse eller flygte fra problemerne. Den enkeltes adfærd påvirker gruppen i større grad, både positivt og negativt.
- De unge har udover Boserups tilbud rig mulighed for at deltage i nærmiljøets tilbud. Det vurderes individuelt, om det skal være et tilbud eller et krav.
- Bliveweekender og ferier er en vigtig del i vores pædagogiske arbejde. Her sammensætter vi dagene i samarbejde med de unge, så vi kommer ud af huset og får nye indtryk. Erfaringer fra disse aktiviteter giver os gode muligheder for at få et andet og måske mere nuanceret indblik i de unges kompetencer og ressourcer, både set i individuel og social sammenhæng.
- Vel vidende om, at alle mennesker har brug for engang imellem at ”bure” sig inde i privatlivets fred og være alene med sig selv, uden krav fra omverdenen – accepterer og anerkender vi dette behov.



